Bøger

 



Løndal - Danmarks yngste herregård

Pris: kr. 198,40
Bestil bogen hos SLS A/S på jp@slsas.dk

Forfattere: Vibeke Riemer og Lars Kolind
Sider: 132
Udgivelsesår: 2013
Udgiver: Forlaget Rhodos
EAN: 9788772459974

Beskrivelse
Løndal - Danmarks yngste herregård fortæller ejendommens godt 100 års historie og udvikling siden industrimanden Vilhelm Carl Jørgensen og hans hustru Anna Plenge købte den som landsted i 1899.
Parret lod først den oprindelige hovedbygning bygge om, men rev den senere ned og opførte i årene 1911-1914 det Løndal vi kender i dag, tegnet af den kendte arkitekt Gotfred Tvede. Indretningsarkitekt blev den unge Gudrun Trier Mørch, som i samarbejde med Anna Plenge indrettede Løndal i historicistisk stil.
 

I Løndals saloner og sale mødtes genstande hjemtaget fra hele verden, fra forskellige tidsaldre og i forskellige materialer. Her blev de forenet med engle og blomster i stuk, dekorerede paneler og billedskærerarbejder, som Gudrun Trier Mørch tegnede og som hendes stab af dygtige håndværkere udførte i perioden 1912-1914. Løndals oprindelige interiørdekorationer og inventar er bevaret i dag, og bogens mange fotografier viser husets skønne og aldeles finurlige sjæl.
 

Løndal, som ligger så smukt i skoven ikke langt fra Salten Langsø, blev først sommerresidens, siden helårsresidens for familien Jørgensen, og huset blev hurtigt et inspirerende samlingspunkt for datidens kunstnere og kulturpersonligheder.
Med bogens billeder ledes vi gennem Løndals forunderlige rum, ud i den engelske landskabshave og de omliggende skove, medens fortællingen om livet og personkredsen på Løndal folder sig ud.
 

Vibeke Riemer og Lars Kolind købte Løndal i 1996, og bogen afrundes med en kort beskrivelse af den nænsomme renovering, som de foretog i perioden 1996-1999 med hjælp fra arkitekterne Inge og Leif Bahn. Hertil kommer et kapitel om ejendommen Addithus, som blev lagt ind under Løndal i 1997, og et om Sønder Vissing Kirke, Løndals sognekirke, som havde stor betydning for Vilhelm Carl Jørgensen og Anna Plenge.



skov godser

Som et supplement til INDAD VUNDET, har Lennart Lowzow i
tekst og billeder på 110 sider beskrevet ejendommenes historie.

I 2011 blev en tilsluttende bog,
”Skovgodserne ved Salten Langsø” udgivet


Bogen er skrevet af Lennart von Lowzow. Han og hans familie er ejer af ”Løvenholt”, og i de 50 år, ejendommen har været en del af hans liv, har han beskæftiget sig med historien om ejendommen og udviklingen på egnen omkring Salten Langsø.

Selvom ”Skovgodserne ved Salten Langsø” kan læses i sin egen ret som den egnsbeskrivelse, den er, så er den fra forfatterens hånd tænkt som en fortsættelse af jubilæumsbogen koncentreret om de enkelte ejendommes faktuelle historie.

Prisen er Kr. 180 (incl. moms) + evt.porto.


Den kan købes på SLS A/S’ kontor og på Silkeborg Museum.

 

 

sls blurb

"Coffe table book" om Salten Langsø Skovadministration
 


SLS's hjemmeside er designet og vedligeholdes løbende af
fotograf Dott Ovesen.

Dott er fotografen bag billederne på hjemmesiden, den hjemmeside som hun nu har udarbejdet i bogform.

Bogen indeholder tekster fra hjemmesiden og mange af Dotts fotografier fra området omkring Salten Langsø.


Bogen kan ses elektronisk og købes på nettet, ved at klikke her



jubilæumsbog

Jubilæumsbogen er desværre UDSOLGT!
 

For mere end 100 år siden opkøbte familierne bag SLS de første arealer på egnen.

I forbindelse med 100 års jubilæet udgav distriktet en jubilæumsbog "Indad vundet - tre slægter ved Salten Langsø", som beretter om familierne Foss, Larsen og Smidth om husene ved Salten Langsø, om naturen, om distriktet og meget mere.


Bogen er udsolgt men kan lånes på hhv.
Silkeborg bibliotekerne og på
Skanderborg kommunes biblioteker
Desuden kan bogen lånes via Bibliotek.dk

 
Udskriv