Projekt

Douglas til historiske møllevinger

SLS A/S Skovadministration

Douglas til historiske møllevinger

Vores dygtige skovarbejdere udvalgte med høj præcision og nænsomhed specialtræ af højeste kvalitet fra denne lagerbevoksning med fleretageret dyrkningssystem.

 

Da vi fik en specialordre på et læs store douglasstammer med minimale knaster til en møllebygger, inviterede vi håndværkerne ud i skoven. Sammen udvalgte vi de rette emner fra en bevoksning etableret i 1896, hvor den naturlige foryngelse efterhånden er blevet stor.

 

Vores erfarne skovarbejdere fældede træerne, og ved hjælp af spiltraktor blev de 18 meter lange stammer slæbt ud til bilfast vej.

 

Vi har siden besøgt håndværkeren og ved selvsyn set stammerne blive skåret op til møllevinger samt mærket historiens vingesus.

 

Det var en stor ære for os at stå på skuldrene af vores forgængeres arbejde og høste frugten af deres indsats. Træet blev anvendt til at holde et stolt, gammelt håndværk i hævd.

Douglas case

Skal vores næste projekt være dit?

Kontakt os for en uforpligtende snak på telefon 86 89 82 88 eller e-mail info@slsas.dk.

Skriv til os: