Case
Markering med GPS
Markering af evighedstræer med GPS
Kan man få betaling for skovens træer uden at fælde dem?
Ja. EU har afsat midler til at fremme og bevare biodiversiteten samt sikre og forbedre stabile levesteder for de arter, der er knyttet til skoven.
De seneste to år har vores skovfogeder ansøgt om ordningen på godt 20 ejendomme og opnået tilsagn på over halvdelen af dem – primært i Natura 2000-områder.
Efter tilsagnene har vi været rundt med måleudstyr, skilte og GPS og markeret de træer, der har større værdi for biodiversiteten end som savværkstræ. Nøgleelementer i skoven, som vi i mange tilfælde alligevel aldrig ville have fældet, får skovejerne nu betaling for at lade stå. Det drejer sig faktisk om mange millioner kroner, og det er godt både for pengepungen og for naturen.
Samtidig kan vi fortsat drive skovene naturnært med selvforyngelse og udtag af træ til industrien – et godt eksempel på land sharing i praksis.
Vi har nu udpeget over 4.000 træer, som vi tager særlige hensyn til i driften, og som bevares, indtil de ikke længere kan erkendes på skovbunden. Selv for en skovmand er det en lang tidshorisont, og derfor er der under udvælgelsen gjort mange overvejelser om fremtidig logistik og foryngelse i skoven.
Skal vores næste projekt være dit?
Kontakt os for en uforpligtende snak på telefon 86 89 82 88 eller e-mail info@slsas.dk.
Skriv til os: